Når
egene knoppes |
Ring, Oluf |
Richardt, Chr |
Komponist |
Tekst |
|
|
Når egene knoppes,
og granerne duppes,
og skræpperne kante den støvede vej.
Når frøen fortæller,
mens guldregnen hælder
sig over syrenen i hviskende leg,
./. da dages, da kommer
den danske skærsommer,
farvel og på gensyn, du liflige maj! ./.
Når rugen alt bølger,
og kornblomsten dølger
sin blå lille kyse bag gitter af strå.
Når føllene tumle,
mens køerne gumle,
og viben sig soler med ungerne små,
./. da dages, da kommer
den danske skærsommer,
og derom alt fløjter den nattergal grå. ./.
Når skoven har skygge,
og bien gør lykke,
og bøgen har mørknet sit lyseste blad.
Når roser udspringe
blandt torne, som stinge,
lig luende elskov af truende had,
./. da dages, da kommer
den danske skærsommer,
den er der, og gør selv den tungeste glad. ./.
O, fly ej for snarlig,
men bring os lidt varlig
fra nætternes lyse til tusmørkets stund!
Vi vented så længe
på blommende enge,
på duften fra rosernes svulmende mund, –
./. men bedst som du kommer,
du favre skærsommer,
så hastigt du flyr som et drømmerigt blund! ./.
|
|
|