Roselil og hendes moder  
 
Dansk Folkemelodi

Molbech, C. F. K. (1845)

 
 
Komponist

Tekst

 
     
     
 
Roselil og hendes moder, de sad over bord,
Roselil og hendes moder, de sad over bord,
de taled så mangt et skæmtens ord.
//: Ha, ha, ha!
Så, så, så, så! ://
De taled så mangt et skæmtens ord.

Før hvert træ skal i haven bære blomster af guld,
før jeg skal vorde nogen ungersvend huld.

Hr. Peder stod på valen og lytted' med list.
Den ler dog nok bedst, som ler til sidst.

Og der de kom ned udi urtegårdens læ,
da hang der en guldring på hvert et træ.

Roselil blev så rød som et dryppende blod,
hun stirred i græsset alt for sin fod.

Da kyssed hendes læber hr. Peder med list.
Den ler dog nok bedst, som ler til sidst.