Spurven sidder stum bag kvist Aagaard, Thorvald Aakjær, Jeppe Komponist Tekst     Spurven sidder stum bag kvist; såmænd, om ej det fyger Kålgårdspilen piber trist for nordenblæstens byger Lul-lul! rokken går støt i moders stue, og jo mere vinden slår, des mer får arnen lue. Far har røgtet kvæget ind med halmen tættet karmen, gnedet grisens blanke skind at den må holde varmen Lul-lul! rokken går Far mod stuen stiler, mor en bugt på tråden slår ser op på far og smiler. Mor kan næppe se sit spind og næppe tråden mage; hej, da bæres lyset ind og stilles i sin stage. Lul-lul! rokken går tenens rappe vinge over fyrrebjælken sår en skok af skyggeringe. Far ta´r ned så tung en bog med Gud han hvisker sammen, famler lidt ved spændets krog og lukker med et : Amen! Lul-lul! rokken går ensomheden synger, mulmet tæt om taget står og sneen går i dynger. Her ved moders gamle rok hun lærte mig at stave. synge om "den hvide flok" og "al hans nådegave" Lul-lul! rokken står! Med dens nyn og sange vemodsfuldt mod hjertet går, når kvældene bli´r lange.