150 år gammel stenkiste i Rørtang frilægges og fjernes

Af akademiingeniør Mads Vej-Hansen og arkitekt Jan Arnt

I forbindelse med frilæggelse af Egebækken mellem Kongevejen og Agnetevej i Helsingør Kommune skal man fjerne en lang stenkiste. Inden den 150-200 år gamle kiste fjernes for evigt, var vi ude på markerne for at tage mål, se detaljer og fotografere. Efterfølgende er en kort gennemgang af denne registrering sat ind et historisk perspektiv.

Frilæggelsen af Egebækken sker for at forebygge oversvømmelse i flere af husene i Rørtang, men det egentlige hovedformål er et naturgenopretningsprojekt, nemlig at frilægge Egebækken, så der udvikles et varieret plante- og dyreliv, ligesom man forventer, at ørreder og andre større fisk vil begynde at gyde.

	Jorden er gravet væk over stenkisten. Selve kisten er endnu ikke er fjernet. I horisonten anes Flynderupgård		Stenkisten kunne renses, da der enkelte steder er placeret brønde opmuret af granitsten. Disse er siden afdækket med betondæksler over jorden. Se efterfølgende billede

	Sidevæg af stenkiste, hvor jorden og de øverste dæksten er fjernet undtagen yderst til venstre. Sidevæggene er ikke den oprindelige, da denne delvis blev ødelagt ved frilægningen. Den illustrerer dog hvilket kæmpearbejde, der dengang har været forbundet med etableringen af den lange stenkiste. Den nye stensætning er udført for at undgå erosion ved tilløbet af en vandfyldt aflastningsrende fra det gamle Kjeldsbjerggård

Egebækken

Bækken - der visse steder ligner en å - er et af de største vandløb på Sydkysten og har sit udspring i vådområderne ved den sydlige ende af Teglstrup hegn, hvorfra den løber gennem Rørtangs og Flynderups jorder og har udløb i Øresund.

I den vestlige del af Egebæksvang har bækkens vandmængde omkring 15-1600 tallet været udnyttet til drift af en eller flere vandmøller, som der stadig kan ses spor af i terrænet. Ved Søvejen (den tidligere Strandvej) i Egebæksvang Skov er Egebækken ført under vejen i en gammel (nu fredet) stenkiste. Denne er så stor, at mange vil kalde overføringen af vejen for en stenbro.

I 1681 betegnes bækken i øvrigt i markbogen for Rørtang med navnet Eng Haugs Becken.

Stenkisten på Rørtangs jorder

Egebækkens vand har siden istidens ophør skåret sig ned i lerjorden på markerne mellem Kongevejen ved Rørtang og ned mod Flynderupgård ved Agnetevej. Den vandfyldte bæk har voldt bønderne problemer med stadige oversvømmelser af de dyrkede jorder, og bønderne har haft svært ved at udnytte deres jorde og krydse bækken. Derfor har man på et tidspunkt besluttet at lægge Egebækken i stenkiste på denne cirka 1 km lange strækning mellem Kongevejen og Agnetevej. Det formodes, at der vest for Kongevejen også er et stykke af Egebækken i en tilsvarende stenkiste, så vi har på fornemmelsen, at vi her står med en af Danmarks længste stenkister.

Stenkistens alder

Man mener, at stenkisten er udført af flittige bønder i sidste del af perioden fra stavnsbåndets ophævelse omkring 1792 og frem til ca. 1850.

På kort over Rørtang fra 1813 er Egebækken ikke har markeret, hvilket kan skyldes en almindelig undladelse eller måske en indikation af, at Egebækken allerede på dette tidspunkt er lagt i kiste jfr. beslutningerne i udskiftningsforretningen fra ca. 1790.

Udskiftningskortet findes kun i sort/hvid kopi, og kan bl.a. ses i Lars Bjørn Madsens lille bog om Eriksholm på Kongevejen. Her ses Egebækken tydeligt. Den ses også på topografiske kort fra 1824 og 1857, mens den »vises« først som rør/stenkistelagt på senere kort. Det er derfor ikke lykkedes os på nuværende tidspunkt at tidsfæste anlægsarbejdet entydigt.

Stenkistens opbygning

Stenkisten er opbygget af 2 sidevæge af granitsten, hvor bækkens vandløb blev dæmmet inde. Oven på sidevæggene blev dækstenene lagt, så man efterfølgende kunne fylde jord oven på. Hermed opnåede man både at kunne styre vandet og få ekstra landbrugsjord, da man jo nu kunne dyrke oven på åen.

For landbruget en udmærket ting, men for naturens mangfoldighed og økologiske kredsløb uheldigt.

Samtidig udførte man sideindløb (drænledninger), så markerne ikke stod under vand, hvilket igen bevirkede højere høstudbytte, men mange vådområder og biotoper forsvandt på denne måde.

 

	Kort over Rørtang landsby 1857		En dæksten er fjernet, så man kan se ind i sten-kisten, der her er ca. 61 cm bred og ca. 60 cm over lerbunden

Byggeteknik

Som byggemateriale brugte man de mange marksten, der alligevel har ligget i vejen for en effektiv udnyttelse af jorden. Mange af stenene, især dækstenene, skal have en vis størrelse (mindst 1 m) for at kunne spænde over de lodretstillede sten, hvorfor arbejdet har været hårdt, men også sat i system.

De mange granitsten skulle således indsamles og udlægges i depoter, så de senere nemt kunne bruges. Siden skulle de udvælges og tildannes (kvadresten), da undersiden af dækstenene (hvor vi kunne syne) næsten alle er plane, og stenene langs siderne er sat sammen, så fugerne mellem stenene er nogenlunde tætte, så bækkens vand ikke løber ud i den tilstødende jord, der typisk er blåler her.

Stenene der er brugt til vægge er i meget forskellige mål, hvorfor man ser aflange sten lagt i 2 rækker og andre steder større sten sat i en række. Granitsten brugt til vægge er kun sjældent tildannet med værktøj - højest med et afhugget hjørne, så den passer bedre med de omkringliggende sten.

På de steder, hvor vi kunne syne, var der ikke lagt bundsten, hvorfor sidevæggene er sat direkte ned i blåleret.

Dækstenene er typisk ca. 100 cm lange, 50 cm bredde og 15 cm tykke og har vejet små 200 kg. Oven på dækstenene blev så fyldt jord, der her i Rørtang typisk svinger mellem 100 og 150 cm.

	Der er ført en drænledning ind på stenkisten. Drænet er afsluttet i et lille forkammer ca. 30 cm bag stenkisten, måske for at forhindre grene og lignende i at ødelægge drænledningens udløbsstuds		Rensebrønd opført af granitsten. I denne brønd er næsten alle sten hugget kvadratisk og med plan overflade
	På grund af den underdimensionerede stenkiste sker der jævnligt oversvømmelser. Her tæt på Rørtang landsby har Egebækken dannet en lille mose		Den lige stenkiste er fjernet og Egebækken har fået genskabt et mere snoet forløb

Stenkistens fremtid.

For at eftertiden kan få en fornemmelse af den historiske stenkiste fremover, er besluttet, at man på enkelte strækninger vil lade en smule vand løbe igennem en åben stenkiste og så lade det øvrige løbe igennem nogle små åbne afgreninger på Egebækken.

Åbningen af stenkisten udføres ved, at man fjerner den overliggende jord og dæksten, så kistens sidevægge bevares. Dækstenene vil man så lægge på jorden langs kisten, så man kan bruge dem som trædesten. Samtidig kan man se størrelsen, og hvordan de er bearbejdede.

Når dækstenene er fjernet og sidevæggene frilagt, vil vi atter syne anlægget og følge op med en supplerende artikel, hvor vi også vil se på det biologiske aspekt samt studere og opmåle stenkisten, der er ført under banedæmningen langs Agnetevej og det videre forløb fra Rørtangs Jorder og ind på Flynderupgårds marker og gennem Egebæksvangs Jorder.

	Stenkiste af tilhuggede granitsten (granitkvadre), hvor Egebækken løber ind under banedæmningen langs Agnetevej

Februar 2011