Teglklinken fra Klostermosegaard Teglværk

Af akademiingeniør Mads Vej-Hansen og arkitekt Jan Arnt

Når man foretager undersøgelser om et emne, dukker andre ofte ting tilfældigt op. Dette var også tilfældet for os, da vi lavede nogle markundersøgelser og opmåling af den gamle stenkiste over Egebækken på Rørtang Jorder (Helsingør Kommune).

Under arbejdet talte vi med en af naboerne, der fortalte om, hvordan den inddæmmede å (Egebækken) jævnligt har givet ham og hans naboer oversvømmelse og medført, at et bevokset areal bag hans ejendom (Rørtangvej nr. 6) gennem de sidste 10 år er omdannet til mose med døde træer til følge. Det er antageligt et resultat af den nye bebyggelse på Kjeldsbjerggaards jorder.

Naboen fortalte også, at han i forbindelse med opgravning ved Egebækken efter en oversvømmelse havde fundet en teglsten med stempel. Så var vores historiske interesse for alvor vakt, og vi blev heldigvis inviteret indenfor og fik forevist den gamle teglsten.

Teglstenen måler 15x15 cm og er 5 cm tyk. På grund af størrelsen er vores skøn derfor, at dens funktion har været gulvklinke eller evt. som vægklinke ved et ildsted.

På teglklinken er stemplet G. Dithmer Klostermosegaard med lutter store bogstaver. Det store G. har stået for George, da vi ved, at stifteren af værket hed George til fornavn. Hans fulde navn var George Friedrich Dithmer.

Klostermosegaard Teglværk med ringovnens høje skorsten og en vandfyld såkaldt ”lergrav” i forgrunden. Området er rigt på blåler.	Teglstenen måler 15x15 cm og er 5 cm tyk.   Teglklinken er stemplet G. Dithmer Klostermosegaard.

Klostermosegaard Teglværk lå ved den nuværende Klostermosevej 117 Helsingør, altså forholdsvis tæt på findestedet af teglklinken. Teglværket blev som tidligere omtalt grundlagt af slesvigeren G. F. Dithmer i 1846 og oplevede både op- og nedture og lukkede efter 70 års drift i 1916.

På Helsingør Leksikon kan man læse, at der findes en del stemplede ”mursten” fra teglværket. Stenene var stemplede på den ene eller på begge sider, typisk med navnet Klostermosegaard på den ene side og G.F. Dithmer eller G. Dithmer på den anden. På www.teglvaerkshistorie.dk kan man i afsnittet om stemplede teglsten se, at en slægtning til Dithmer (Hans Heinrich) har ejet Rendbjerg Teglværk ved Broager i Sønderjylland. Dette var Nordeuropas største teglværk.

Den teglsten, vi så, var kun stemplet på den ene side, men var heller ikke en mursten, men en flise eller klinke, altså noget man har beklædt en flade med i modsætning til ”murstenen”, der er en sten, man bruger til opmuring.

Teglværket har sit navn efter Klostermosen, hvorfra man gravede en del af leret. I 1872 var Klostermosegaard Teglværk landets tredje største med godt 80 mand i arbejde, men stoppede driften i 1916. Teglværket var et af de første teglværker i Danmark, der anvendte dampkraft.

Lidt om blåler

Ler er råmaterialet til fremstilling af teglprodukter, hvorfor det ikke er unaturligt, at der har ligget en del teglværker i Helsingør kommune, som har været rig på lerjord blandt andet her ved Klostermosen og ved Rørtang.

At jorden er lerholdig ses tydeligt ved frilægningen af Egebækken, hvor den nederste del af jorden er den oprindelige blåler. De øverste ca. 90 cm er først muld og derefter rødler. Det er samme type ler, men århundreders regn har udvasket kalkindholdet i leret. Ilten i regnvandet har dermed haft mulighed for at ilte jernforbindelserne i leret, og efter at være sivet cirka 90 cm ned er regnvandets iltindhold så at sige brugt op. Man kunne populært sige, at rødler er rustent blåler.

Februar 2011