Københavnermarch  
 
Axel Frederiksen

Viktor Skaarup

 
 
Komponist

Tekst

 
     
  Kongens gamle stad
Evig ung og glad
Op mod skyen grønne spir
Rundt i byen kønne pir`
Sol og smil og støj
Stemning og halløj
København er festlig selv i arbejdstøj

Rådhusuret slår
Tiden hurtigt går
Kom vi skynder os afsted
Vi vil ha´ det hele med!
Travle Vesterbro
Ørstedsparkens ro
Kgs. Nytorv, Gammelstrand og Nørrebro

En dreng spidser mund
og så fløjter han mod sky
(Der fløjtes)
Vi lytter og ler
Og vi ser hvad der sker
i næste nu
så fløjtes den af fler` og fler`
På gader og stræder vi alle stemmer i
(der fløjtes)
Det gladeste kor
Som fortæller vi bor
I kongens København
Den bedste by på jord

Afsted, gå med
Nu skinner solen over København
Igen, min ven
Den ta'r os alle i sin åbne favn
vor gamle by
Hver dag den glæder os på ny.
La´ andre kun prise New York, Paris og Wien
Men København er din og min!

Nu bliver der fest og ståhej, fest og ståhej
Hør nu er garden på vej, den er på vej

Syng ud, syng med i lystig dur
Til Københavnermarchen går vi en tur

Afsted, gå med
Nu skinner solen over København
Igen, min ven
Den ta'r os alle i sin åbne favn
Vor gamle by
Hver dag den glæder os på ny
La´ andre kun prise New York, Paris og Wien
Men København er din og min!

 
   

 

Sunget af Poul Richardt 1954 og af Historisk Forening 2011